Her finder du de vigtigste punkter som skal overholdes, når der laves mad i daginstitutionerne i Københavns Kommune. Rammerne er besluttet enten nationalt eller af lokale politikere i kommunen.
- Den mad I serverer, skal overholde de officielle ernæringsanbefalinger
- De penge institutionen får til frokost til børnene, SKAL bruges til frokost til børnene og løn til køkkenpersonale.
- Alle børn skal tilbydes morgenmad og mellemmåltider alle dage, I har åbent. Det gælder også, selvom I ikke har fælles frokost. Alle børn skal tilbydes frokost alle dage I har åbent, hvis der en fælles frokostordning hos jer.
- Alle institutioner, der har et fuldt eller blandet produktionskøkken, skal lave maden i det køkken. Med mindre en af områdecheferne i Børne- og Ungdomsforvaltningen har givet lov til noget andet.
- I skal servere varm mad mindst et par gange om ugen, hvis det er muligt.
- Mindst 90 % af maden skal være økologisk og alle institutioner skal have Det Økologiske Spisemærke i guld.
- I skal tilbyde vegetarmad, hvis der er forældre, der gerne vil have det.
- I skal lave mad uden mælk og æg, hvis I har børn med allergi overfor mælk og æg. Det kræver lægeerklæring fra speciallæge. Har I børn med andre allergier, kan de blive fritaget for betaling for frokosten.
- Maden skal både være tilpasset aldersgruppen og der skal i vides mulige omfang tages hensyn til børn, der af religiøse eller kulturelle årsager har særlige regler eller forbehold i forhold til mad.
- Institutionslederen skal sørge for, at der afholdes ”madvalg” blandt forældrene i lige år (næste gang er 2024). Det skal være i november og december. Vælger forældrene frokosten fra, gælder det først fra 1. juli året efter og 2 år frem. Det er kun frokosten, forældrene kan fravælge.