Snackpatruljen
Snack Patruljens univers er blevet til i samarbejde med Hello Kitchen, som har besøgt flere af vores KKFO'er og sammen med børn og pædagogisk personale lavet sunde og sjove snacks til eftermiddag.
Materialet der er lavet findes her på siden, så I selv kan lave Snack Patrulje i jeres KKFO og få gode idéer til nemme og sunde snacks til eftermiddag.
Illustrerede opskrifter
Der er 15 snack-opskrifter, der består af illustrationer, der skal gøre det ekstra sjovt for børnene at følge dem. Opskrifterne kan med fordel lamineret, så I kan tørre dem af og bruge dem igen. Mængderne er tilpasset seks børn, så det er oplagt, at en voksen og seks børn laver snacks sammen, men I kan også skalere opskrifterne op, hvis I er flere, der vil lave snacks, f.eks. til eftermiddagsmåltider, fester, temauger eller en bod.
Plakat med køkkentricks
Der er udviklet 2 plakater, der viser en række børnevenlige køkkentricks. Plakaterne kan I hænge op dér, hvor I laver snacks. Bruger I de smarte køkkentricks, bliver det lettere, sjovere og mere sikkert for børnene at deltage i snack-lavningen.
Fremgangsmåde
Konceptet er enkelt. Vælg hvilke snacks, I ønsker at lave, find udstyret frem og følg i fællesskab opskrifterne trin for trin.