Æggekage med broccoli og tomathummus

Billede
Æggekage med broccoli og tomathummus

Æggekage med broccoli og tomathummus

En skøn æggekage, der nemt kan varieres med sæsonens kål og rester fra grøntsagsskuffen. Linserne kan skiftes ud med andre bælgfrugter. Server den sammen med tomathummus og brød.
Måltidstype
Måltider i dagplejen
Indeholder
Mælk
Æg
Klimatal
12.80
Portioner
10 dagplejebørn

Ingredienser

Æggekage med broccoli

Broccoli, i små buketter
500 g
Æg
7 stk
Piskefløde 38%
1 dl
Parmesan, revet
125 g
Kogte grønne linser
240 g (svarer til 90 g tørrede)
Muskatnød, revet
1 knsp
Salt & Peber
Olie til at smøre fadet

Tomathummus

Kogte kikærter
240 g (svarer til 90 g tørrede)
Tomatpuré
1 spsk
Olivenolie
50 g
Spidskommen, stødt
1/4 tsk
Paprika
1 tsk
Salt & Peber

Sådan gør du

Æggekage med broccoli

Giv broccoli et kort opkog i letsaltet vand, og hæld derefter vandet fra.
Fordel broccoli i bunden af et smurt, ildfast fad.
Rør æg, piskefløde, parmesan, kogte linser og muskatnød sammen.
Smag til med salt og peber.
Hæld blandingen over broccolibuketterne. Bag æggekagen ved 170 grader i 25-30 minutter, til massen er helt fast i midten. Overfladen må gerne få lidt farve.

Servér æggekagen med friskbagt hvedebrød eller rugbrød og
tomathummus.

Tomathummus

Kom de kogte kikærter i en foodprocessor sammen med tomatpuré, olivenolie, spidskommen og paprika. Du kan også bruge en stavblender.
Blend det hele til en cremet masse. Smag til med salt og peber.

Servér til rugbrød og æggekage. Eller som pålæg og tilbehør
til andre retter.

Næringsindhold pr. 100 gram

Energi
694 kJ
Kulhydrater
6,6 gram
Proteiner
10,2 gram
Fedtstof
10,5 gram

Opskriften indgår i disse retter

Der er ikke refererede retter