Flækotto med grønkålspesto

Billede
Flækotto med grønkålspesto

Flækotto med grønkålspesto

En nordisk version af den klassiske italienske risotto, hvor risene er skiftet ud med flækærter. Her er retten med butternutsquash, men variér med sæsonens grønt som squash, tomater, blomkål eller gulerødder.
Måltidstype
Måltider i dagplejen
Indeholder
Mælk
Klimatal
11.30
Portioner
10

Ingredienser

Flækotto

Olie
½ dl
Løg, hakket
2 stk
Hvidløg, hakket
2 fed
Butternutsquash, skrællet og i tern
½
Æbleeddike
½ dl
Flækærter, tørrede
500 g
Grøntsagsbouillon eller vand
1½ liter
Parmesan, revet
100 g
Salt & Peber

Topping

Grønkål
50 g
Olie
1 dl
Parmesan, revet
15 g
Græskarkerner eller valnøddekerner
25 g
Hvidløg
1 lille fed
Salt & Peber

Sådan gør du

Flækotto

Steg løg, hvidløg og butternutsquash i olie i en gryde, til de er glasklare.
Tilsæt æbleeddike og lad den koge ned.
Kom gule flækærter i gryden, og tilsæt vand eller grøntsagsbouillon, så det dækker flækærterne. Lad retten koge i ca. 30-45 minutter, til ærterne er møre. Tilsæt evt. mere væske efter behov.
Knus nogle af flækærterne i gryden med en stavblender for at få en mere cremet konsistens.
Rør halvdelen af osten i, og smag til med salt og peber.

Topping

Vask grønkålen og rib kålen fra stilken. Steg kålen i lidt olie på en pande i 2-3 min., til det tager lidt farve i kanterne.
Blend kålen sammen med resten af olien, ost, kerner og hvidløg i foodprocessor eller med en stavblender.
Smag til med salt og peber.
Hvis du vil springe over at stege kålen, kan du også blende den friske kål. Så smager pestoen blot lidt mere bittert.
Servér flækotto med grønkålspesto og et stykke brød til, og lad børnene drysse resten af parmesanen på deres egen portion.

Næringsindhold pr. 100 gram

Energi
569 kJ
Kulhydrater
11,9 gram
Proteiner
6,1 gram
Fedtstof
6,8 gram

Opskriften indgår i disse retter

Der er ikke refererede retter