Green mac n´cheese med spinat-broccolicreme og hvide bønner

Billede
Green mac n´cheese med spinat-broccolicreme og hvide bønner

Green mac n´cheese med spinat-broccolicreme og hvide bønner

Mac n’cheese er ægte comfort food. I denne version bidrager spinat og broccoli med et lidt grønnere indspark og giver samtidig en smuk, knaldgrøn sauce, der hældes udover pastaen og de hvide bønner, der giver yderligere bid, protein og mæthed til retten.
Måltidstype
Skolemad
Indeholder
Gluten
Mælk
Årstid/hovedingrediens
Forår
Klimatal
7.80
Portioner
20

Ingredienser

Hvide bønner, tørrede
800 g
Pasta, rigatoni
1000 g
Kogevand
2125 g
Løg, hakket
200 g
Hvidløg, hakket
30 g
Parmesan
100 g
Mozzarella, revet
400 g
Flødeost
375 g
Broccoli, hakket groft
750 g
Babyspinat, skyllet
550 g
Pankorasp
25 g
Citronskal, revet
10 g
Maizena 
Olivenolie
Salt & Peber

Sådan gør du

Kog de hvide bønner i saltet vand i 45-60 minutter, indtil de er møre og nemt kan moses mellem to fingre. Sigt vandet fra og gem bønnerne.
Kog pastaen al dente i saltet vand i ca. 10 minutter. Sigt og gem kogevandet til pastasovsen.
Drys pastaen med lidt olivenolie, så den ikke klistrer sammen, mens saucen laves færdig.
Damp broccoli i en gryde eller i ovnen i 1-2 minutter, indtil den akkurat er tilberedt, men stadig har lidt bid og er flot grøn. Sauter løg og hvidløg i en stor gryde eller en steamer. Tilsæt lidt kogevand fra pastaen.
Jævn saucen med maizena til en let jævnet konsistens og tilsæt revet parmesan, halvdelen af mozzarellaen og flødeost. Brug evt. en stavblender til at samle saucen og blende den glat. Smag til med citronskal, salt og peber.

Vend saucen med spinat, kogte bønner, pasta og dampet broccoli. Fordel blandingen i ovnfaste fade. Drys med mozzarella, pankorasp og lidt olivenolie på toppen.
7. Gratiner i en forvarmet ovn ved 225 grader i ca. 5 minutter, indtil den er gylden på toppen, men stadig flot grøn indeni.

Opskriften indgår i disse retter