Hindbærsnegle med gryn

Billede
Hindbærsnegle med gryn

Hindbærsnegle med gryn

Hindbærsnegle er et sommerligt bud på en kanelsnegl. Brug gerne andre frugter og bær i kompotten og prøv kræfter med at tilsætte grøntsager til din kompot. Fx fungerer appelsin og gulerod godt sammen og på samme måde med rødbede og solbær.
Måltidstype
Mellemmåltider i dagtilbud
Indeholder
Gluten
Mælk
Æg
Årstid/hovedingrediens
Sommer
Klimatal
4.50
Portioner
20

Ingredienser

Dej med gryn

Gær
25 g
Vand
4,5 dl g
Sødmælk
4,5 dl
Sukker
30 g
Kardemomme, stødt  
5 g
Æg
60 g (1 stk)
Rapsolie
100 g
Havregryn
300 g
Hvedemel
750 g
Ølandshvedemel
150 g
Salt

Hindbærkompot

Hindbær, dybfrost
150 g
Sukker
150 g

Topping

Æg
60 g (1 stk)
Vand
1 spsk
Sukker
15 g (1 spsk)
Kardemomme, stødt  
1 g

Sådan gør du

Dej med gryn (laves dagen før)

Opløs gæren i lunkent vand og sødmælk sammen med sukker, kardemomme, æg og rapsolie. Tilsæt derefter havregryn, hvedemel og ølandshvede lidt ad gangen og derefter saltet, mens dejen æltes. Brug en røremaskine, og ælt i ca. 15 minutter. Alternativt rør så dejen i hånden i et stort kar. Ved håndkraft kan du med fordel ælte dejen ved at folde den henover sig selv 6-8 gange i karret, gentag processen 4-6 gange med 30 minutters mellemrum. På den måde vil dejen få mulighed for at udvikle sit elastiske glutennetværk og blive smidig og glat, som i en røremaskine.

Opbevar dejen i en stor beholder smurt med rapsolie og med låg til dagen efter. 

Hindbærkompot

Kog hindbær og sukker op i en gryde ved middel varme, og lad det simre i 5-10 minutter. Tag kompotten af varmen, og lad den sætte sig på køl.

Bagning

Tag dejen ud fra køl gerne en time før bagning. Vend den ud på et meldrysset bord, og del den i stykker på størrelse med en håndbold. Rul dejen ud til ca. 0,5 cm tykkelse, smør overfladen med et tyndt lag hindbærkompot, og rul dejen til en lang pølse på den længeste led. Skær skiver à ca. 2 cm, så du får det, der ligner snegle. Læg dem på bageplader med bagepapir på, pensl toppen med en blanding af æg og vand, og drys med rørsukker blandet med kardemomme.

Lad sneglene hæve i 45-60 minutter, og bag dem ved 180 grader i 20-25 minutter, indtil de er gyldne og gennembagte. 

Lad sneglene hvile i 10-15 minutter, inden de serveres.

Næringsindhold pr. 100 gram

Energi
1.035 kJ
Kulhydrater
38,1 gram
Proteiner
6,7 gram
Fedtstof
6,8 gram
Alkohol
0,0 gram

Opskriften indgår i disse retter

Der er ikke refererede retter