Lammefrikassé med kartofler, blomkål, broccoli, fennikel og dild

Billede
Lammefrikassé med kartofler, blomkål, broccoli, fennikel og dild

Lammefrikassé med kartofler, blomkål, broccoli, fennikel og dild

Frikasséer er gode, hvis du har grøntsager i overskud. Denne er med blomkål, broccoli og fennikel, men du kan fint skifte grøntsagerne ud med gulerødder, beder, selleri, eller hvad du har liggende. Tilbered grøntsagerne, så de stadig har bid og sprødhed.
Måltidstype
Frokost i dagtilbud
Indeholder
Mælk
Årstid/hovedingrediens
Forår
Sommer
Klimatal
78.50
Portioner
20

Ingredienser

Hønsebouillon
600 g
Fløde
600 g
Æblemost
1100 g
Lammebov, i tern
1200 g
Kartofler, i grove tern
400 g
Blomkål, i små buketter
400 g
Broccoli, i små buketter
400 g
Fennikel, i tern
150 g
Dild, hakket
30 g
Salt & Peber
Eddike

Sådan gør du

Hæld hønsebouillon, fløde og æblemost i en gryde, og lad det koge op. Kom lammekødet i gryden, og lad det simre ved svag varme i ca. 30 minutter. Fjern det skum, der danner sig på overfladen med en ske. 

Kom kartoflerne i gryden med kød og sovs, og lad dem koge i 20-25 minutter. Tilsæt blomkål, broccoli og fennikel i retten, og kog videre i yderligere 10-15 minutter, indtil alle grøntsager er møre. Vær opmærksom på ikke at koge broccolien helt ud. 

Vend dilden i frikasséen, lige inden du serverer den. Smag til med salt og peber og evt. lidt eddike.

Næringsindhold pr. 100 gram

Energi
658 kJ
Kulhydrater
8,6 gram
Proteiner
7,4 gram
Fedtstof
10,3 gram

Opskriften indgår i disse retter

Lammefrikassé med kartofler, blomkål, broccoli, fennikel, dild og kogte perlebyg

Lammefrikassé med kartofler, blomkål, broccoli, fennikel, dild og kogte perlebyg

Indeholder
Mælk, Gluten