Brug flere bælgfrugter
I dag har bælgfrugterne fået en vigtig plads i kostrådene og pejlemærkerne for dansk institutionskost, da de er gode kilder til protein og andre næringsstoffer. Vi har derfor gode grunde til at bruge mange forskellige bælgfrugter for at få variation i maden.
Brug bælgfrugter ca. 1-2 gange om ugen til frokost, og gerne hyppigere ved mindre mængder, f.eks. som pålæg, og 1-2 gange om ugen til mellemmåltider.
Nederst på siden finder du guiden "Brug bælgfrugterne - i vores køkkener". Gå også gerne på opdagelse her i BørneMenuen's opskrifter og retter, hvor du kan finde masser af inspiration til retter med bælgfrugter. Der er mange muligheder for at få bælgfrugterne på menuen i en god børnevenlig version.
Bælgfrugternes Dag
Hvert år den 10. februar er der Bælgfrugternes Dag. Dagen er en international årlig fejring af bælgfrugter, som vi også gerne vil markere i Københavns Kommune.
Dagen er en god anledning til at få flere bælgfrugter på tallerkenen og opdage nye måder at bruge bælgfrugter på. I 2024 falder Bælgfrugternes Dag på en lørdag. Derfor opfordrer vi jer til at sætte bælgfrugter på menuen dagen før og lave en lille fredagsfest dagen før.
I dokumenterne her på siden kan du finde inspiration til dagen med både pædagogisk aktivitet til inspiration og opskrifter til at markere dagen.