Gris i massaman-karry med kartofler
Billede
Gris i massaman-karry med kartofler
Måltidstype
Frokost i dagtilbud
Indeholder
Nødder
Årstid/hovedingrediens
Efterår
Vinter
Klimatal
10.30
Portioner
20
Ingredienser
Gris i massaman-karry
Grisenakke, i tern
1200 g
Løg
250 g 82-3 stk)
Hvidløg
30 g (5 fed)
Rapsolie
100 g
Massaman karrypasta
50 g
Kanel, stødt
15 g
Muskatnød, revet
5 g
Limeblade
10 g
Grøntsagsbouillon
1,2 liter
Kokosmælk
5 dl
Kartofler, i grove tern
1200 g
Rosenkål, halverede
1000 g
Limesaft
100 g
Sukker
50 g
Salt & Peber
Topping
Koriander, grofthakkede
30 g
Peanuts, hakket
200 g
Sådan gør du
Rist kødet grundigt på en pande med rapsolie - gør det af et par omgange, så det får hård varme og en sprød overflade. Kom kødet i en stor gryde med resten af rapsolien sammen med løg og hvidløg, og rist til løgene er glasklare. Tilsæt derefter karrypasta, kanel, muskatnød og limeblade i gryden sammen med bouillon og kokosmælk. Kog ved svag varme i 45-50 minutter, til kødet er mørt.
Når der mangler cirka 30 minutter, kom så kartoflerne i gryden, og kog videre til både kød og kartofler er møre. Kom limesaft og sukker i karryen, og smag til med salt og peber.
Vend rosenkålene med lidt olie og salt, og bag dem i 12-15 minutter ved 175 grader. Kom dem i massaman-karryen lige inden spisetid.
Næringsindhold pr. 100 gram
Energi
465 kJ
Kulhydrater
5,3 gram
Proteiner
5,0 gram
Fedtstof
7,8 gram
Opskriften indgår i disse retter
Gris i massaman-karry med kartofler, rosenkål og basmatiris
Indeholder
Nødder