Nudelsalat med blæksprutte, spidskål og spinat med soya og lime
Nudelsalat med blæksprutte, spidskål og spinat med soya og lime
Ingredienser
Sådan gør du
Kog nudlerne, til de er møre efter anvisning på pakken.
Tjek at blæksprutterne er flotte glinsende og dufter friskt af hav - ikke af havn. Læg dem på et spækbræt, tag fat i hatten af blæksprutten, og træk hovedet og indvoldene ud, så du skiller dem fra kroppen. Skær så hovedet med næb fra armene, og kassér hoved og næb.
Skyl krop og arme grundigt under den kolde hane. Skær blæksprutten i to fra hat og gennem hele kroppen, og behold armene. Træk evt. også de rød-sorte hinder af. Skær så krop og arme i tynde strimler.
Kom blæksprutten på en meget varm pande sammen med hvidløg og olie, og steg den ganske kort. Den bliver hurtigt sej og kedelig, hvis du steger den for længe.
Damp spidskålen et par minutter enten i ovnen eller i en gryde, og vend også kålen i nudlerne sammen med spinat, forårsløg og spirer.
Rør sesamolie, neutral olie, limesaft, soyasauce, sød chilisauce, sukker, ingefær og hvidløg sammen, smag til med salt og peber, og vend det godt rundt i nudelsalaten inden servering.
Servér nudelsalaten i et fad eller i små skåle, og pynt evt. med flere spirer.