Rugkager med gulerod og æble

Billede
Rugkager med gulerod og æble

Rugkager med gulerod og æble

Brug jeres tørre rugbrødsrester, og forvandl det til en saftig kage, som børnene selv kan bage, mens en voksen ser til og passer ovnen. Denne rugkage er både børnevenlig, restevenlig og en nem måde at få søde -sunde- sager ind i madplanen.
Måltidstype
Måltid i KKFO
Indeholder
Æg
Mælk
Årstid/hovedingrediens
Efterår
Forår
Sommer
Vinter
Portioner
20

Ingredienser

20 stykker rugkage

Æbler
400 g
Gulerødder
300 g
Æblemost
3 dl
Rugbrød, tørt
300 g
Sukker
200 g
Salt
1 tsk
Smør
200 g
Æg
6
Hasselnøddekerner
200 g
Havregryn
150 g

Sådan gør du

 

Skær æblerne i kvarter, og befri dem for kernehuse. Skær æblerne i små stykker, eller riv dem groft. Skræl gulerødderne og riv dem groft. Vend æbler og gulerod med æblemosten. Kør rugbrødet til rasp i en foodprocessor. 

Lad rugbrødsraspen blive i foodprocessoren, og tilsæt så sukker, salt, smør, æg, hasselnøddekerner og havregryn, og blend det hele til en ensartet dejmasse. Bland dej og æbler godt sammen. Kom bagepapir i et ovnfast fad. Kom dej og æbler i, og bag kagen i 40 minutter. Servér kagen lun og eventuelt med kardemommeyoghurt, og æblebåde med mynte.

Opskriften indgår i disse retter