Rikke fra Riiset

”Sommetider oplever jeg, at nogen kan have den forestilling, at det er et slags ’hyggejob’. Men der synes jeg det er vigtigt at holde fast i, at det er meget mere end det, og at vi faktisk kommer med en faglig baggrund.”

Hvorfor har du valgt netop denne opskrift?

Jeg synes, det er spændende at arbejde med bælgfrugter på alternative måder. Den har spread med dadler og belugalinser er børnene vilde med - og den kan bruges so smør på brød eller som fyld i snegle til eftermiddagsmad. Og så kan den varieres på mange måder. Men jeg synes, at belugalinserne fungerer særligt godt, fordi de cremer og giver en mild aromatisk smag. 

Hvordan opstod din kærlighed til maden? 

Jeg ville faktisk oprindeligt være tjener, for jeg har altid godt kunne lide at lave mad. Jeg er opvokset på en gård, hvor jeg allerede fra helt lille var med til at lave frokost i køkkenet, så kærligheden til mad har altid været der. Jeg husker, hvordan min mormor som bondekone lavede alting fra bunden, alt på grisen blev spist. Den tilgang synes jeg stadig er god at have i køkkenet.

Hvad synes du er det mest spændende ved at lave mad til børn? 

Nu har jeg jo i mit arbejdsliv både lavet mad til små og store, og en af de største forskelle er nok den umiddelbare entusiasme og begejstring, som børnene udviser, hvis de kan lide den mad, jeg serverer. Der er kontant afregning – både når det er noget, de kan lide og mindst lige så meget, hvis det er noget, de ikke bryder sig om. Det er meget befriende. 

Sommetider oplever jeg, at nogen kan have den forestilling, at det er et slags ’hyggejob’. Men der synes jeg det er vigtigt at holde fast i, at det er meget mere end det, og at vi faktisk kommer med en faglig baggrund. Jeg er ikke bare ’madmor’; der er enormt meget koordinering i det, og det handler også om at holde et budget, lave en madplan, have dialogen med børnene, pædagogerne og forældrene og ramme plet på både velsmag, sundhed og ernæring.

Hvordan involverer du børnene i køkkenet?

Jeg kan rigtig godt lide dialogen og involveringen af børnene i køkkenet. Jeg gør meget ud af at lade børnene røre, dufte og smage råvarerne – hvis de har haft grøntsagerne mellem hænderne, så vil de også hellere spise dem til frokost.

På et tidspunkt fik børnene lov til at klistre bønner på papir og tegne og putte glimmer på og lave deres egne små kunstværker. Da der så var bønner i gryden til frokost, så føltes de pludselig ikke så fremmede længere. 

Forleden havde en af drengene rabarber med fra sin have. Så integrerede jeg det i dagens madlavning og vi talte om, hvordan de var groet og plukket og nu blevet til noget, vi kunne spise. Jeg er også glad for at medtænke naturen omkring os, f.eks. har jeg lavet rysteribs. 

Hvad er dit bedste råd til at lave mad, som børnene kan lide og som er sund og klimavenlig?

Jeg oplever faktisk ikke, at det er så svært. Det hænger godt sammen med den måde, vi generelt laver mad heroppe. Jeg laver udelukkende pescetariske menuer, så vi har slet ikke kød, og det synes jeg faktisk, børnene tager fint imod. Jeg oplever aldrig noget brok. 

Jeg laver varm frokost hver dag, og så har jeg typisk en æggedag om ugen. Jeg er blevet ret glad for at bruge ærteprotein, som giver ekstra protein og fyld i både gryderetter og forskellige slags deller. Men generelt synes jeg, det giver mange spændende muligheder at arbejde med grøntsagerne i fokus. 

Det fungerer også godt for mig at lave en stor portion gryderet uden fyld og så fryse det ned i mindre portioner. Så kan jeg altid variere med forskelligt fyld løbende alt efter sæson og humør. Jeg har også opdaget, at supper sagtens kan blendes med bønner eller linser for at give ekstra mæthed. Alene det at skære en agurk på langs kan være en lillebitte ting, der bare gør det sjovere for børnene at spise dem.

Hvor finder du inspiration til dine menuplaner? 

Jeg henter faktisk meget inspiration, når jeg selv er ude at spise. Så ser jeg måske en ret som fungerer godt og tænker, at den kunne jeg da sagtens lave ’i børnehøjde’. Ellers kigger jeg meget på nettet og sparrer også meget med min veninde, som også arbejder i branchen. Så deler vi gode råd eller opskrifter med hinanden.

Jeg laver typisk en menuplan for en uge eller fjorten dage ad gangen, men jeg er meget fleksibel og ændrer den typisk hvis jeg ser, at der er særlige tilbud på Hørkram. 

Det er vigtigt for mig, at budgettet holder, så hvis der pludselig er tilbud på sej, så skal vi måske have fiskefrikadeller i stedet for eller byg-selv-stjerneskud, som børnene var helt vilde med! Jeg serverede også rå bolsjebeder på et tidspunkt, hvor de flotte farver stod frem i en salat. Jeg synes, det visuelle og selve præsentationen af maden betyder rigtig meget for, hvor villige børnene er til at spise det.