Mød en køkkenmedarbejder og få deres favoritopskrifter

Her kan du læse og se film om forskellige køkkenmedarbejderes vej til børnemaden i dagsinstitutioner, og få et indblik i deres motivation og tilgang til jobbet.

Hver dag bliver der lavet velsmagende, sunde og klimavenlige måltider i de københavnske daginstitutioner. Det lykkes på grund af en stor indsats fra de medarbejdere, der med deres madplaner og kreativitet har ansvaret i køkkenerne. For det simrer i gryderne af gode idéer og spændende, grønne måltider, som børnene glade sætter til livs. 

Du kan her få indblik i nogle af de dygtige køkkenmedarbejderes baggrund og hverdag, og hvilke overvejelser de gør sig, når de laver mad til børn. De deler også hver en favoritopskrift, som du kan afprøve i dit køkken.   

Køkkenmedarbejdernes vej til børnemaden er vidt forskellige, men kendetegnende for dem alle er deres gejst og passion for at lave velsmagende måltider til børnene uge efter uge. 

Et meningsfuldt job med stor arbejdsglæde 

I filmene fra Den Grønne Kastanjer og Forfatterhuset, fortæller Christian og Pernille også om, hvad der gør deres arbejde med mad og børn meningsfuldt og skaber stor arbejdsglæde. Hvordan de udfordrer sig selv og børnenes madmod med grønne retter fra verdenskøkkenerne, og lærer børnene om, hvor maden kommer fra. 

De fortæller også om, hvordan de finder og deler inspiration på Instagram, tager på kurser hos Meyers Madhus og efteruddanner sig. De sætter selv rammerne for hverdagen i deres køkkener, med stor opbakning fra deres ledelse og kollegaer. Og så nyder de at arbejde i et køkken med andre arbejdstider og mindre slid for kroppen end i et job i restaurationsbranchen.

Hvis du er blevet sulten på at arbejde i et af vores køkkener, kan du se mere om, hvordan vi arbejder med bæredygtige måltider, hvor velsmag og madglæde er i højsædet, og finde ledige stillinger her: https://maaltider.kk.dk/jobs 

Video Url
Video Url