Karina fra Dosseringens Vuggestue

– og hendes Grønne millionbøf.

”Jeg gør mig meget umage med at lave mad, som børnene kan overskue og som de kan lide. Jeg serverer kun lyst kød og fisk og kun én gang om ugen, og ellers er det grøntsagerne, der er i fokus.” 

Hvorfor har du valgt netop denne opskrift? 

Jeg har valgt min vegetariske millionbøf, fordi den er en ægte favorit hos børnene. Retten er en hyldest til min egen kærlighed til det klassiske, danske køkken, men den er også et godt eksempel på, hvordan man kan tage en velkendt livret og gøre den grønnere. Jeg bruger grønne linser i stedet for hakket oksekød, så retten er billig at lave og mere klimavenlig, og så smager den så godt, at ingen savner kødet. 

Jeg serverer den gerne for børnene med nye kartofler, ærter og kogte gulerodsstave. 

Hvordan opstod din kærlighed til maden?

Jeg har altid godt kunne lide at lave mad. Jeg er uddannet fra en dansk kro, så det er især de basale, danske retter, jeg er god til. Helt fra jeg var barn har jeg hjulpet til i køkkenet eller hjulpet til med aftensmaden derhjemme. Så jeg har altid tænkt, at mit arbejdsliv også skulle have maden som omdrejningspunkt. I vuggestuen kan jeg også godt lide at tage strukturen fra det klassiske danske køkken og lave de velkendte retter i en grøn version. Det kan være grøntsagsfrikadeller med brun sovs eller dampet gnavegrønt af gulerødder og blomkål. 

Mad har altid fyldt meget i mit liv, og jeg laver også meget mad, når jeg har fri. Så jeg er taknemmelig for, at jeg i dag har et arbejde, hvor jeg hver dag kan arbejde med dét, som også er min store interesse. 

Hvad synes du er det mest spændende ved at lave mad til børn? 

Børnene er et taknemmeligt publikum, som næsten altid er meget glade for den mad, jeg serverer. Måltiderne er nogle af dagens højdepunkter, selv for de små børn, som altid glæder sig meget. Jeg kan stort set altid være sikker på, at det jeg serverer, bliver spist. Jeg synes, det er et stort og vigtigt ansvar jeg har i køkkenet; også fordi det ernæringsmæssige betyder meget, når børnene er så små. 

Jeg gør mig meget umage med at lave mad, som børnene kan overskue og som de kan lide. Jeg serverer kun lyst kød og fisk og kun én gang om ugen, og ellers er det grøntsagerne, der er i fokus. 

Det er også dejligt at opleve, at forældrene er meget engagerede i, hvad deres børn skal have at spise. Vi har desuden også en intern ’madgruppe’, hvor vi evaluerer, hvad der fungerer og ikke fungerer. 

Hvad er dit bedste råd til at lave mad, som børnene kan lide og som er sund og klimavenlig?

Jeg har over tid opbygget et repertoire af retter, som jeg ved er et hit hos børnene. Men ellers synes jeg ikke, man skal være bange for at udforske nogle flere grøntsager end de gængse, man måske normalvis bruger; og så skal man huske at bruge hele grøntsagen, både stokke og blade, som sagtens kan blendes. Det er jo især relevant, når man laver mad til helt små børn, hvor meget alligevel ofte bliver blendet. 

Børnene hos os er også glade for rugbrødsdagene, som jeg kører hver fjortende dag. Her serverer jeg typisk tre slags pålæg, gerne hummus, gulerodsspread eller noget fiskeoplæg og så et varmt element. 

Jeg har også fået et meget større kendskab til linser, bønner og ærter – især via de kursusforløb, jeg har haft gennem Meyers Madhus, som har givet mig inspiration og opskrifter at trække på. Jeg er særligt glad for de hvide bønner, som er gode til at give den cremede konsistens og som passer rigtig godt i f.eks. kyllingefars. Og så er det dejligt at se, at man nu også kan få danske linser, som jeg forsøger at bruge i stedet for altid at servere ris. 

Min baggrund fra en dansk kro gør også, at jeg gerne vil slå et slag for kartoflen, som jeg synes kan så mange ting. Børnene er glade for den, den kan serveres på så mange forskellige måder hele året rundt, og så er den god som fyldstof, den er klimavenlig og fyldt med C-vitamin. 

Hvor finder du inspiration til dine menuplaner? 

Jeg laver typisk menuplanen en uge ad gangen. Det vil sige, at jeg har et kartotek af 52 ugemenuer for et helt år, og det bruger jeg typisk som et slags årshjul, så retterne går igen. 

Med nogle småjusteringer kan jeg nemt lave de samme retter som sidste år. Det fungerer meget godt. Ellers henter jeg inspiration fra menuen hos andre institutioner og fra Facebook- og Instagramgrupper.