Farsbrød med kylling, svampe, persillerødder og persille

Billede
Farsbrød med kylling, svampe, persillerødder og persille

Farsbrød med kylling, svampe, persillerødder og persille

Svampe tilføjer umami, og med hakket kylling får du her et fyldigt og saftigt farsbrød. Prøv at eksperimentere med pynten, så du får farver i spil. Basilikum, persille og andre grønne urter er et godt greb, men du kan også sylte noget farverigt kål.
Måltidstype
Frokost i dagtilbud
Indeholder
Gluten
Æg
Årstid/hovedingrediens
Forår
Sommer
Klimatal
8.90
Portioner
20

Ingredienser

Persillerødder, i små tern
100 g
Kylling, hakket
350 g
Løg, finthakket
50 g
Hvidløg, finthakket  
9 g (1,5 fed)
Svampe, i små stykker
100 g
Hvide asparges, renset vægt, i små stykker
100 g
Hvedemel
9 g (1 spsk)
Æg
55 g (1 æg)
Persille, finthakket
2 g
Timian, frisk, hakket
20 g
Olie
22 g (2 spsk)
Salt & Peber

Sådan gør du 

Kog persillerødderne i 3-5 minutter, til de er møre, og sæt til side.



Rør den hakkede kylling elastisk med salt. Lad det stå, til du skal bruge det senere.

Steg løg, hvidløg og svampe i olie på en pande i et par minutter, til de er møre og gyldne.



Bland persillerødder, kylling, løg, hvidløg, svampe, asparges, hvedemel, æg, persille og timian sammen med salt og peber, og rør grundigt til en elastisk fars.



Pres farsen fladt ned i en passende form, og bag ved 170 grader i ca. 40 minutter, til farsbrødet har en centrumtemperatur på 75 grader.



Sæt i køleskab - gerne til dagen efter, hvis du skal bruge farsbrødet som pålæg.

Næringsindhold pr. 100 gram

Energi
467 kJ
Kulhydrater
3,6 gram
Proteiner
11,0 gram
Fedtstof
5,5 gram

Opskriften indgår i disse retter

Farsbrød med kylling, svampe, persillerødder og persille på rugbrød

Farsbrød med kylling, svampe, persillerødder og persille på rugbrød

Indeholder
Gluten, Æg