Farsbrød med linser, persillerod og garam masala

Billede
Farsbrød med linser, persillerod og garam masala
Fotograf
Martin Kaufmann

Farsbrød med linser, persillerod og garam masala

Garam masala er en indisk krydderiblanding, og navnet betyder 'stærk blanding'. I blandingen indgår kardemomme, korianderfrø, spidskommen, sort peber, nelliker, kanel og muskatnød, som tilsammen giver en herlig, varm og aromatisk smag.
Måltidstype
Frokost i dagtilbud
Indeholder
Gluten
Æg
Årstid/hovedingrediens
Efterår
Vinter
Klimatal
6.90
Portioner
20

Ingredienser

Grønne linser, tørrede
320 g
Persillerødder, i små tern
200 g
Løg, hakket
200 g
Hvidløg, finthakket  
18 g (3 fed)
Garam masala
10 g (1 ½ spsk)
Æg
200 g (4 stk)
Ingefær, revet
10 g
Hvedemel
20 g (2 spsk)
Brødkrumme
20 g
Timian, frisk, hakket
1 spsk
Olie
45 g (½ dl)
Salt & Peber

Sådan gør du

Kog de grønne linser i rigeligt vand i 15-20 minutter, til de er møre. Dræn og sæt til side. 

Kog persillerodsternene i vand i 5-10 minutter, til de er møre. Dræn og sæt til side. 

Steg løg og hvidløg i olie, til det bliver blødt og tager lidt farve. Rist garam masala med i 10 sekunder, til det dufter krydret. 

Bland linser, løg, hvidløg, persillerødder, garam masala, æg, ingefær, hvedemel, brødkrumme og timian sammen med salt og peber til en jævn fars. Pres farsen fladt ned i en passende form, og bag ved 170 grader i ca. 40 minutter, indtil farsbrødet har en centrumtemperatur på 75 grader. 

Sæt farsbrødet i køleskab, til det er kølet helt ned - gerne til dagen efter.

Næringsindhold pr. 100 gram

Energi
674 kJ
Kulhydrater
21,7 gram
Proteiner
7,2 gram
Fedtstof
4,0 gram

Opskriften indgår i disse retter

Farsbrød med linser, persillerod og garam masala

Indeholder
Gluten, Æg