Grøn grøntsagsgratin med hvide bønner
Grøn grøntsagsgratin med hvide bønner
Dagen før
Ingredienser
Sådan gør du
Udblød bønnerne i rigeligt vand natten over.
Kog de udblødte bønner i letsaltet vand i ca. 40-60 minutter, til de er helt møre. Dræn, og sæt til side.
Varm rapsolien i en gryde, pisk hvedemel i, og bag af et par minutter under omrøring. Pisk mælken i lidt ad gangen, og lad opbagningen koge i ca. 10 minutter ved lav varme, pisk imens.
Steg hvidløg på panden i lidt olie, og sautér spinaten, til den falder sammen. Kom det sammen i blender med den opbagte sauce, og blend til den er grøn. Du kan med fordel bruge en stavblender.
Del æggene i æggeblommer og hvider. Når opbagningen er kølet en lille smule af, så rør æggeblommerne i en ad gangen.
Blancher grøntsagerne i kogende letsaltet vand i ca. 30 sekunder. Lad dem dryppe af i et dørslag.
Pisk æggehviderne stive, og vend dem forsigtigt i gratindejen. Fordel grøntsager og kogte bønner i et fad, og hæld gratinmassen over, og pas på, at du ikke slår luften ud undervejs.
Drys rasp på toppen, og bag gratinen i ovnen ved 175 grader i 35-40 minutter, til den er hævet flot op og er gylden på toppen. Lad gratinen hvile i 5-10 minutter, inden du serverer den med rugbrød eller friskbagt, groft hvedebrød.