Grøn moussaka med gulerødder og pastinakker

Billede
Grøn moussaka med gulerødder og pastinakker

Grøn moussaka med gulerødder og pastinakker

Moussaka er en græsk klassiker og minder om den italienske lasagne i opbygning. Lasagnepladerne er bare skiftet ud med aubergine og kartofler, og det hakkede kød er traditionelt lam. Her får du en vegetarisk udgave, som børnene med sikkerhed vil elske.
Måltidstype
Frokost i dagtilbud
Indeholder
Gluten
Mælk
Årstid/hovedingrediens
Efterår
Klimatal
3.10
Portioner
20

Ingredienser

Auberginer 
1500 g
Løg, hakket
400 g
Hvidløg, finthakket  
12 g
Tomatpuré
50 g
Oregano
25 g
Flåede tomater 
1200 g
Kanelstang, hel
2 stk
Vand
1,5 l
Laurbærblade (stk)
7 stk
Gulerødder, i små tern
300 g
Pastinakker, i små tern
300 g
Bagekartofler, i tynde skiver
1800 g
Olivenolie
45 g

Sådan gør du

Skær halvdelen af auberginerne i tern.

Varm en god stor gryde op, og steg auberginerne i godt med olivenolie i 8-10 minutter, til de har fået lidt farve og begynder at blive møre.

Kom løg og hvidløg i gryden, og lad det stege, til løgene er klare, men uden at hvidløget bliver branket. Kom tomatpuré i, og lad det stege et minuts tid.

Tilsæt oregano, flåede tomater, kanelstang, vand og laurbærblade. Lad saucen simrekoge i minimum 20 minutter, og tilsæt så gulerødder og pastinakker. Kog videre i 10 minutter, til begge dele er møre.

Smag til med salt og peber, og fisk laurbærbladene og kanelstang op.

Skær den anden halvdel auberginer på langs i skiver à ca. ½ cm i tykkelse. Skrub eller skræl kartoflerne, og skær dem så tyndt, du kan, ca. 3 mm, med en stor kniv eller på et mandolinjern.

Drys aubergineskiver og kartofler med lidt salt, og vend dem med lidt olivenolie i en skål.

Læg et lag kartofler i bunden af et passende ovnfast fad. Dæk kartoflerne helt med et lag aubergine-tomatsauce, og dernæst skiftevis aubergineskiver, aubergine-tomatsauce og kartofler. Slut af med et godt lag bechamelsauce, og drys til sidst moussakaen med revet ost.

Bag moussakaen i 45-50 minutter i ovnen ved 175 grader, og lad den så trække i mindst 10 minutter på køkkenbordet, inden du serverer den.

Næringsindhold pr. 100 gram

Energi
238 kJ
Kulhydrater
6,8 gram
Proteiner
1,9 gram
Fedtstof
2,3 gram

Opskriften indgår i disse retter

Grøn moussaka med gulerødder og pastinakker

Indeholder
Gluten, Mælk
Grøn moussaka med røde linser, kartofler og squash

Grøn moussaka med røde linser, kartofler og squash

Indeholder
Gluten, Mælk