Grøntsagslasagne med squash, broccoli og spidskål

Billede
Grøntsagslasagne med squash, broccoli og spidskål

Grøntsagslasagne med squash, broccoli og spidskål

Lasagne har den fordel, at du kan putte de fleste grøntsager i og alligevel lykkes med et aldeles velsmagende måltid. På den måde kan du bruge lasagnen som et velsmagende tøm-køleskabet-måltid. Her er en udgave med squash, broccoli og spidskål.
Måltidstype
Frokost i dagtilbud
Indeholder
Gluten
Mælk
Årstid/hovedingrediens
Sommer
Klimatal
3.40
Portioner
20

Ingredienser

Squash, i tern
1200 g
Broccoli, i buketter
900 g
Spidskål, groftsnittet
240 g
Løg, hakket
750 g (7 løg)
Hvidløg, finthakket  
7 g (1 fed)
Tomatpuré
200 g
Flåede tomater 
2,5 kg ( 6 dåser)
Timian, frisk
30 g
Lasagneplader
900 g
Bechamelsauce
1,5 L
Mozzarella, revet
240 g

Sådan gør du

Vend squash og broccolien med lidt olie, salt og peber, og bag dem ved 200 grader i 10-12 minutter, til de har fået en gyldenbrun overflade. I de sidste par minutter af bagetiden, kom da det snittede spidskål ind til de andre grønsager.



Steg løg, hvidløg og tomatpuré i en gryde med lidt olie. Tilsæt flåede tomater, timian og kog op. Kom de bagte grøntsager ned i gryden, og smag til med salt og æbleeddike.



Når du skal samle lasagnen, så start med at sprede et tyndt lag tomatsovs ud i et ovnfast fad eller gastrobakke. Dæk med et lag bechamel og så et lag lasagneplader. Gentag indtil du ikke har mere, og slut af med bechamelsauce og revet ost.



Bag lasagnen ved 150 grader i 35-40 minutter, til den er flot gylden på toppen. Lad lasagnen trække i 20 minutter inden servering.

Næringsindhold pr. 100 gram

Energi
332 kJ
Kulhydrater
11,5 gram
Proteiner
4,0 gram
Fedtstof
1,5 gram

Opskriften indgår i disse retter

Grøntsagslasagne med squash, broccoli og spidskål

Grøntsagslasagne med squash, broccoli og spidskål

Indeholder
Gluten, Mælk