Vietnamesiske BBQ hotwings

Billede
Vietnamesiske BBQ hotwings

Vietnamesiske BBQ hotwings

Måltidstype
Skolemad
Indeholder
Skaldyr
Gluten
Årstid
Efterår
Forår
Sommer
Vinter
Portioner
20

MÆNGDE

Beregn to vinger pr. person.

Ingredienser

Citrongræs, finthakket
15 g
Ingefær, frisk og revet
25 g
Hvidløg, revet
15 g
Koriander, stødt
15 g
Sesamfrø, sorte
15 g
Chili, tørret
5 g
Brun farin
150 g
Soya
125 g
Fiskesauce
60 g
Tomatpuré
350 g
Rapsolie
45 g
Kyllingevinger
1200 g

Sådan gør du

Hak den nederste halvdel af citrongræsset fint, og riv ingefær og hvidløg. Rist koriander og sesamfrø af i en kasserolle, og tilsæt så det fintsnittede grønt og desuden chili, brun farin, soyasauce og fiskesauce. Lad farinen opløses helt i blandingen over varmen. 

Tag gryden af varmen og rør til sidst tomatpuré og olie i til en ensartet og tyk BBQ-sauce. Smag til med chili efter behov. Fordel vingerne i gastrobakker med bagepapir, og vend vingerne sammen med BBQ-marinaden, så det er jævnt fordelt. 

Bag vingerne i ovnen ved 165 grader i 18-25 minutter, indtil de er gennemtilberedte. Skru ovnen op på 200 grader, og bag vingerne i yderligere 3-6 minutter, så overfladen karamelliserer og bliver sprød og får lidt farve, men ikke brænder på.

 

Opskriften indgår i disse retter