Kikærtepakoras

Billede
Kikærtepakoras

Kikærtepakoras

Pakoras er en klassisk indisk grøntsagssnack. Grøntsagerne dyppes i en dej af kikærtemel og dybsteges bagefter. I denne ovnbagte version udnyttes kikærtemelets bindende egenskab til at lave en hurtig opvarmet grøntsagsfars helt uden æg.
Måltidstype
Skolemad
Årstid/hovedingrediens
Efterår
Vinter
Portioner
20

Ingredienser

Kikærter, tørrede
150 g
Løg, grofthakket
150 g
Hvidløg, finthakket  
30 g
Blomkål, revet groft
300 g
Søde kartofler, groftrevet
200 g
Rapsolie
Gurkemeje, stødt
5 g
Garam masala
10 g
Spidskommenfrø
5 g
Vand
1320 g
Kikærtemel
500 g
Nigellafrø
Salt

Sådan gør du

Kog kikærterne i saltet vand i ca. 45 minutter, til de er møre.
Steg løg, hvidløg, blomkål og sød kartoffel af i lidt rapsolie (på kipstegeren), indtil de falder sammen. Krydr med gurkemeje, Garam Masala og spidskommen.
Kog saltet vand op i en steamer eller stor gryde. Skru ned for varmen og tilsæt kikærtemelet lidt ad gangen, mens du kører rundt. Melet vil tykne væsken og blive til en tyk grød som polenta. Brug gerne en stavblender til at blande massen sammen, så der ikke er klumper. Massen skal ikke koges, men bare samles over varmen. Når massen er rørt eller blendet fri for klumper, sluk da for gryden og vend alle grøntsagerne og kikærterne i massen. Smag evt. til med mere salt.

Sæt klatter af kikærtemassen med en ske på bageplader med bagepapir.
Drys med rigelig rapsolie på toppen og bag dem i ovnen ved 220 grader i 12-15 minutter, til de er gyldne og let ristede. Server lune.

Opskriften indgår i disse retter