Millionbønner med portobellosvampe og sorte linser

Billede
Millionbønner med portobellosvampe og sorte linser

Millionbønner med portobellosvampe og sorte linser

Millionbøf er en klassiker, som har sit navn, fordi oksekødet deles i mange stykker i den mørke sauce. Her har vi skiftet bøffen ud med bønner og givet saucen et skud umami fra portobellosvampene.
Måltidstype
Frokost i dagtilbud
Indeholder
Mælk
Årstid/hovedingrediens
Efterår
Sommer
Klimatal
6.50
Portioner
20

Ingredienser

Portobellosvampe, i små tern
400 g
Grøntsagsbouillon
1,7 liter
Balsamico, mørk
3/4 dl
Løg, i tern
350 g
Sorte linser, tørrede
175 g
Sorte bønner, tørrede
175 g
Knoldselleri, i små tern
350 g
Fløde 38%
7 dl
Tomatpuré
100 g
Salvie, hakket
10 g
Hvidløg, grofthakket
6 g (1 fed)
Champignon, i tern
300 g
Timian, frisk, hakket
10 g
Salt

Sådan gør du

Kog bønnerne i rigeligt letsaltet vand i ca. 40-60 minutter, til de er møre. Dræn. Kog de sorte linser i 15-20 minutter, til de er møre. Dræn.

Hak bønnerne groft i foodprocessoren, og gør det samme med alle grøntsagerne. De skal gerne have samme størrelse som de sorte linser. Steg svampene for sig, til de bliver godt brune, og steg derefter løg og selleri i ovnen ved 225 grader, så det også får godt med kulør.

Steg hvidløg, og krydderurter godt i olie. Tilsæt tomatpuré, og lad det stege meget kort. Kom så balsamicoen på, og lad den reducere lidt.

Tilsæt bouillon, fløde, alle grøntsager, de hakkede bønner og de sorte linser. Kog det hele op, og lad det simre i mindst 60 minutter. Smag til med salt, og justér evt tykkelsen med vand undervejs.

Næringsindhold pr. 100 gram

Energi
271 kJ
Kulhydrater
6,0 gram
Proteiner
2,8 gram
Fedtstof
3,0 gram

Opskriften indgår i disse retter

Millionbønner med portobellosvampe, sorte linser og kartoffelmos med syltede rødbeder

Millionbønner med portobellosvampe, sorte linser og kartoffelmos med syltede rødbeder

Indeholder
Mælk