Syltede rødbeder

Billede
Syltede rødbeder

Syltede rødbeder

Syltede rødbeder er et dejligt tilbehør til intense simreretter. Du kan fint lave mange på én gang og opbevare dem i tætsluttende glas.
Måltidstype
Frokost i dagtilbud
Årstid/hovedingrediens
Efterår
Vinter
Klimatal
0.90
Portioner
20

Ingredienser

Rødbeder
2000 g
Æbleeddike
9 dl
Sukker
400 g
Vand
5 dl
Stjerneanis
4 stk
Peberkorn, hele
6 stk

Sådan gør du 

Kog rødbederne i 20-30 minutter med skræl på, indtil de er møre, og pas på ikke at koge dem for længe. Prøv evt. at stikke i dem med en lille kniv, rødbederne skal være møre, men ikke udkogte. Derfor er det også vigtigt, at rødbederne har ca. samme størrelse, så tilberedningstiden er den samme. Og ellers må de tages op på forskellige tidspunkter, for at selv de mindste stadig beholder lidt bid.

Når rødbederne er møre, så giv dem en tur under den kolde hane, og smut derefter skrællen af. Du kan iføre dig plastikhandsker, hvis du ikke gider rødbedefarvede hænder. Når rødbederne er ordnet, så kom dem i skoldede sylteglas. Kom alle ingredienserne til lagen i en gryde, og kog lagen op. Tag så lagen af varmen, og hæld den varme syltelage over rødbederne, luk glasset godt, og lad rødbederne trække i minimum 3 dage i køleskabet, inden du spiser af dem.

Næringsindhold pr. 100 gram

Energi
316 kJ
Kulhydrater
15,8 gram
Proteiner
0,9 gram
Fedtstof
0,2 gram

Opskriften indgår i disse retter

Millionbønner med portobellosvampe, sorte linser og kartoffelmos med syltede rødbeder

Millionbønner med portobellosvampe, sorte linser og kartoffelmos med syltede rødbeder

Indeholder
Mælk