Rugbrød med kærnemælk

Billede
rugbrød

Rugbrød med kærnemælk

Dette rugbrød kan enten bages på en dag eller over to dage, alt efter hvor god tid I har til at lade det hæve. Vælg hvad der passer bedst.
Måltidstype
Frokost i dagtilbud
Indeholder
Gluten
Mælk
Årstid/hovedingrediens
Efterår
Forår
Sommer
Vinter
Portioner
2 stk

Ingredienser

Rugbrød på en dag

Vand, lunkent
4 dl
Kærnemælk
5 dl
Gær
25 g
Rugmel
700 g
Hvedemel
100 g
Salt
30 g (3 spsk)
Solsikkekerner
100 g
Maltsirup
50 g (kan udelades)

Rugbrød på 2 dage

Vand, koldt
4 dl
Kærnemælk
5 dl
Gær
10 g
Rugmel
700 g
Hvedemel
100 g
Salt
30 g (3 spsk)
Solsikkekerner
100 g
Maltsirup
50 g (kan udelades)

Sådan gør du 

RUGBRØD PÅ EN DAG

Start med at tage kærnemælken ud af køleskabet, da den gerne må få stuetemperatur.



Alle ingredienser vejes af og hældes ned i skålen. Ælt på røremaskinen i 5 minutter ved lav hastighed. Brug gerne spaden, da den rører dejen bedre sammen.

Kom dejen i to almindelige brødforme. Rugbrødet skal hæve til det er blevet en tredjedel større, eller til små huller kommer til syne i overfladen. Der skal gerne være 5-8 små huller på toppen af dejen.

Varm ovnen op til 230° varmluft. Sæt rugbrødene ind, og skru ned 180°. Rugbrødene bages i ca. 60 minutter. Test om rugbrødet er gennembagt ved at stikke en strikkepind midt i rugbrødet. Hvis der ikke hænger dej ved, er rugbrødet bagt igennem. Hvis rugbrødet ikke er gennembagt, så bag videre 10-15 minutter.

Køl af på en bagerist. Vent eventuelt med at skære brødet til i morgen, så hænger det bedre sammen.

RUGBRØD PÅ 2 DAGE

DAG 1

Alle ingredienser vejes af og hældes ned i skålen. Ælt på  røremaskinen i 5 minutter ved lav hastighed. Brug gerne spaden, da den rører dejen bedre sammen. Kom dejen i to almindelige brødforme. Rugbrødet hæver i formene på køkkenbordet en times tid. Dæk rugbrødet til med et klæde og sæt det på køl natten over. 



DAG 2

Rugbrødet tages ud fra køl. Hvis det er hævet til dobbelt størrelse kan det bages med det samme. Ellers lad det hæve efter en times tid på køkkenbordet.

Varm ovnen op til 230° varmluft. Sæt rugbrødene ind, og skru ned til 180°. Rugbrødene bages i ca. 60 minutter.

Test, om de er gennembagt ved at stikke en strikkepind midt i rugbrødet. Hvis der ikke hænger dej ved, er rugbrødet bagt igennem. Hvis rugbrødet ikke er gennembagt, så bag videre 10-15 minutter.

Køl af på en bagerist.

Opskriften indgår i disse retter